Turistcykelsæsonen er igang

Turistcykel.dk indtager Hjørring

Fra april kan turister og lokale i Hjørring leje billige turistcykler af høj kvalitet til sightseeing i lokalområdet. Cyklerne stilles til rådighed af Hjørring Kro.

Det er virksomheden BikeMedia ApS, der med Turistcykel.dk, står bag konceptet om lejecykler med reklame til turister landet over. For første år indtager de nu Hjørring i samarbejde med Hjørring Kro, der også selv har købt reklamepladsen på turistcyklerne.

Lizzie og Brian, der ejer Hjørring Kro, udtaler om samarbejdet: 

”Vi har på Hjørring Kro valgt at indgå et samarbejde med Turistcykel.dk da vi har haft en stadig stigende efterspørgsel på komfortable Cykler som er egnet til en længer cykeltur ud på landet eller en tur til Vesterhavet

Og med Turistcykel.dk mener vi at vi har fundet den ideelle cykel til længere ture med plads til picnic kurv. Vi skal for god ordenskyld gøre opmærksom på at udlejningen ikke kun begrænser sig til Hjørring Kro´s gæster men til alle der lige står og mangler en ekstra cykel når familien kommer hjem på ferie”  

Turistcyklerne leveres gratis til hotellet for en sæson ad gangen, hvor hotellet får en attraktiv ekstra service til sine gæster og med mulighed for lejeindtægt. Samtidig tilbyder Turistcykel.dk lokale virksomheder og turistattraktioner muligheden for at reklamere på cyklernes frakkeskåner på baghjulet. På den måde eksponeres budskabet både over for turisterne og i bybilledet generelt.

Turistcykel.dk søger lige nu samarbejdspartnere, der ønsker at annoncere målrettet i bybilledet. ”Som medie er cyklen et oplagt og overraskende valg i bybilledet med store muligheder for eksponering af reklamer. Samtidig sætter det et grønt aftryk på virksomheden, når den vælger at støtte et sundhedsfremmende og bæredygtigt koncept”, udtaler Kenneth Pinsker, stifter og salgschef hos BikeMedia. 

Udover Hjørring, er Turistcykel.dk nu også at finde i Esbjerg samt flere byer på Fyn. 

Find os på:

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så er du altid opdateret med det nyeste fra BikeMedia.